Projekt Padeltennis 2020/2021

Siden sensommeren 2020 har bestyrelsen i Ryomgård Tennisklub arbejdet intensivt på at finde finansering til en padelbane. Det lykkedes! I foråret 2021 blev aftalen underskrevet, og maskinerne gik i jorden i begyndelsen af april. Lige nu forventer vi, at padelbanen er klar til brug i slutningen af august 2021. Vi udsender selvfølgelig en e-mail til alle medlemmer, når banen er klar til at blive booket. 
Opdatering 19. august 2021: Banens ramme er opsat, og vi er blevet lovet, at banen er færdig fra leverandørens side mandag d. 23. august. Derefter følger et par ugers arbejde med at installere låsesystem og klargøring af banen generelt. 
Du kan læse mere om de foreløbigt fastsatte priser for brug af vores padelbane under menupunktet "Medlemskab".

Opsætning af banens ramme (uge 32, 2021)
Fundamentet er blevet støbt (uge 25, 2021)
Ryomgård Tennisklub bygger en padelbane
Byggeriet er i fuld gang.