Det er med stor glæde, at Ryomgård Tennisklub kan præsentere et samarbejde med Rønde Idrætscenter omkring brug af deres indendørsbane. Vi er i fællesskab nået frem til en aftale, hvor vi kan tilbyde medlemmer af Ryomgård Tennisklub en reduceret pris på spil i padelhallen i Rønde.
Dertil kommer en aftale om udbud af padeltræning med Rene. Hvis du er interesseret i træning, så skal du sørge for at læse med helt til bunden af denne besked, da der kommer vigtig information.
Vi vil gerne indlede med at forklare rammerne for samarbejdet. I første omgang løber samarbejdet fra uge 39 frem til uge 51 (jul). Vi forventer at kunne åbne for booking i næste uge (38). Vi har aftalt, at Ryomgård Tennisklub reserverer plads i hallen på følgende tidspunkter og med følgende antal baner:
Vi har valgt disse tidspunkter for at tilgodese så mange medlemmer som muligt. Tiden onsdag er i “prime time”. Lørdag har vi to baner, hvilket giver os mulighed for at lave miniturneringer eller andet sammenspil i klubben. Hvis vi ikke gør det, så er tiderne i udbud til medlemmerne. Den tidlige tid søndag er for dem, der gerne vil begynde deres søndag med sved på panden og stadig komme hjem og få noget ud af dagen.
Vi har lavet en skarp aftale på pris med Rønde, der beløber sig på følgende måde:
Vi er ved at lægge sidste hånd på opsætningen af booking. Vi kan heldigvis holde det inde i vores eget bookingsystem (MemberLink/goMember). Banerne i Rønde bliver tilgængelig til booking ligesom I kender det med klubbens egne baner. Vi fastsætter dog en række regler allerede nu:
Træning
Udover leje af baner til reduceret pris, så tilbyder vi også padeltræning med vores egen træner Rene. Padeltræningen vil foregå indendørs i padelhallen i Rønde. For at lave lidt rotation i træningen, så har vi valgt et setup, hvor vi i første omgang tilbyder:
Efter de fem uger udbydes et nyt træningshold, der løber fra midten af november og frem til jul.
Vi åbner for tilmelding til træning på søndag d. 14. september kl. 15.00. Træningsholdet vil blive udbudt via ryomtennis.dk som I kender det, og tilmeldingen løber efter først-til-mølle.
Vi håber, at I vil tage godt imod det nye samarbejde. Vi er gået lidt forsigtigt til værks, men det er også nødvendigt, da Ryomgård Tennisklub løber en lille risiko med samarbejdet. Vi håber, at I vil støtte op om at benytte de nye banetimer i Rønde Idrætscenter.
Vh RTK