Ryomgård Open Tennis 2025 - Tennisturnering (tilmelding)

Vi gentager succesen fra sidste år med en tennis-del på "Ryomgård Open". En klubturnering i tennis som afvikles hen over forår og sommer 2025 med afsluttende finaler søndag d. 8. september, hvor der er flotte præmier til vinderne. Tilmeldingen er åben nu og frem til 21. maj kl. 23.59. Vær med i en sjov turnering, hvor I får at spille "rigtige" kampe mod andre klubspillere. Det er sjovt, og du lærer helt sikkert nogle nye spillere at kende. 

Tilmelding

Tilmeldingsfristen er 22. maj 2025 kl. 23.59. Herefter dannes puljerne og kampene afvikles i perioden 24. maj til 1. september. Turneringen er ikke inddelt i niveauer, men vi har et junior- og et senior-niveau:
  • Junior: Single. Gælder alle under 18 år.
  • Senior: Single. Alle spillere fra 18 og opefter.
  • Senior: Double. Alle spillere fra 18 og opefter.
  • Det er gratis at deltage.
Ved tilmelding oplyser du dit eget og din makkers navn samt det ønskede niveau. I år foregår tilmeldingen her:

 

TILMELDING TIL RYOMGÅRD OPEN »

Generel information & regler

Her følger lidt generel information om afviklingen af turneringen:

  • Turneringen løber i perioden 24. maj til 31. august.
  • I kan forvente at skulle afvikle 4-5 puljekampe i løbet turneringsperioden fra 24. maj til 31. august.
  • Tilmeldingsgebyret på 50 kr. skal betales ved tilmelding til MobilePay 2430VU.
  • Det er ikke tilladt at spille med udskifter.
  • Alle spillere der er tilmeldt turnering skal have et gyldigt medlemskab i hele turneringsperioden. Hvis et medlemm lader sit medlemskab udløbe under afviklingen af turneringen, så bliver medlemmet diskvalificeret.
  • Ryomgård Tennisklub fastsætter ikke datoer for afvikling af puljekampene. Det er op til spillerne selv at aftale, hvornår kampene bliver afviklet. Rækkefølgen er underordnet. Spillerne er også selv ansvarlige for at booke banen.
  • Ryomgård Tennisklub stiller IKKE bolde til rådighed for afviklingen af kampene, så I skal selv sørge for bolde (der kan købes bolde i klubhuset)
  • Alle puljekampe skal være afviklet inden søndag d. 31. august 2025, hvorefter klubben vil melde ud om slutspillet.
  • Det er meget vigtigt, at I sender resultatet af jeres kampe til klubben. I skal melde resultatet tilbage med stillingen i hvert sæt fx. 6-4, 2-6 og 7-5. Det er vigtigt, at vi får partierne oplyst, så vi kan bruge dem i tilfælde af pointlighed. Resultaterne sendes enten på SMS 26298514, via Facebook eller på ryomtennisklub@gmail.com.

Kampregler

Vi følger de overordnede regler for tennis, men der er enkelte områder som præciseres herunder.

  1. Alle kampe skal spilles som "bedst af tre sæt" forstået således, at man kan vinde/tabe med stillingen 2-0 og 2-1.
  2. Point tælles som vanligt: 0, 15, 30, 40. Ved stillingen 40-40 i et parti skal der spilles med fordel/ad.
  3. Hvis et sæt når til stillingen 5-5, skal der spilles yderligere to partier.
  4. Ved stillingen 6-6 i et sæt skal der spilles tie break om partiet. I et tie break skifter serven ved ulige point og der spilles til 7 point. Dog skal man altid vinde med 2 point, så ved stillingen 6-6 spiller man til 8 osv...

Vi gør kraftigt opmærksom på, at I selv dømmer egen banehalvdel, og hvis der opstår tvivl skal man lade tvivlen komme modstanderen til gode. Vi spiller selvfølgelig ud fra grundtanken om fairplay!